Set og sket

Herunder kan man se nogle af de begivenheder der har været i kirken eller menighedshuset gennem de sidste års tid. 

Præsteindsættelse

Et velkendt ansigt bliver nu fastansat. Kom og vær med til præsteindsættelse af Pia Krogh Albrechtsen Søndag d. 3. marts kl. 10.00 samt efterfølgende reception i sognegården.
Søndag den 3. marts kl 10.00 er der præsteindsættelse

Alle er velkomne. 

Sogneindsamling

hvor frivillige går ud og banker på dørene. Hjælpen går til mennesker i nød i verdens brændpunkter: Hjælpen går i år til mennesker som rammes af katastrofer: cyklonen i Malawi, oversvømmelserne i Sydsudan, angreb i Gaza og Ukraine. Her i sognet bliver det muligt at hjælpe ved at gå en rute søndag den 10. marts. Du kan melde dig som indsamler til Bruno Kaae, tlf. 23 44 61 66 eller e-mail: brunokaae@gmail.com – eller ved at møde op i sognegården søndag den 10. marts kl. 11.00.

Søndag den 10. marts holder Folkekirkens Nødhjælp den årlige landsindsamling

Foredrag om Grundtvig

Søndag den 18. februar kl 14.00 er der foredrag i sognegården
Organist og stud. teol. Kevin Edelvang, som er ivrig grundtviglæser gennem 30 år, kommer og holder foredrag om Grundtvig. Ved foredraget opstilles en overordnet fortælling om mennesket og tænkeren Grundtvig og hans tid, samt om hans radikale tanker om kirke, salmesang og forholdet mellem tid og evighed.
Alle er velkomne. Kaffe og brød koster 20 kr. 

Fastelavn - gudstjeneste og tøndeslagning

Vi mødes til en festlig familiegudstjeneste for både store og små, hvor vi håber, at alle børnene vil komme udklædte. Under gudstjenesten medvirker FDF’ere og sørøverorkestret, og bagefter slår vi katten af tønden på parkeringspladsen. Vi runder det hele af med at hygge os og spise fastelavnsboller i sognegården, hvor vi kårer de bedste udklædninger, samt kattekonger og -dronninger. - Så kom og vær med til en hyggelig eftermiddag i kirken.

Søndag den 11. februar kl 14.00 er der gudstjeneste, tøndeslagning og fastelavnsboller

Kyndelmissegudstjeneste

​Vi hilser lyset velkommen ved at tænde lys i kirken, synge sange og høre tekster, som handler om lys og mørke. Det er en stemningsfuld aftengudstjeneste med medvirken fra kirkens korsangere og de lokale FDF’ere. Efter gudstjenesten er der kaffe, pandekager mm i sognegården.

Onsdag den 31. januar kl. 18.30 er der kyndelmissegudstjeneste

Nytårsgudstjeneste 1. januar kl. 15

Gudstjeneste mandag den 1. januar kl. 15.00 
Nytårsgudstjeneste v/ Pia Krogh Albrechtsen. Efter gudstjenesten er der også mulighed for at få sig en kop kaffe, et stykke kransekage eller et glas med portvin eller bobler. Mød op til denne gudstjeneste og ønsk hinanden et godt nytår.


Julegudstjenester

Julegudstjenester for børn juleaften
Lørdag den 24. december kl. 10.00, kl. 11.30 og kl. 13.00 holder vi julegudstjeneste for børn. Igen i år glæder Nisseorkestret sig til at spille ved julegudstjenesterne, og vi skal høre en fortælling om en dreng, der havde været uartig, og var bange for at han ikke fik nogen julegaver. – Så kom og vær med til en festlig gudstjeneste i børnehøjde, hvor alle er velkomne.

Gudstjenester
Søndag den 24. december kl. 14.30: Julegudstjeneste v/ Marcus Greiner Hultberg 
Søndag den 24. december kl. 16.00: Julegudstjeneste v/ Marcus Greiner Hultberg 
Mandag den 25. december kl. 10.00: Højmesse v/  Thomas Laurberg Vedel
Tirsdag den 26. december kl. 10.00: Højmesse v/ Pia Krogh Albrechtsen
Mandag den 1. januar kl. 15.00: Nytårsgudstjeneste v/ Marcus Greiner Hultberg


Koncert fredag d. 15. december kl 19.00
Ved koncerten præsenteres Gluntarne, en sangcyklus skrevet af Gunnar Wennerberg for Uppsala Univeritets studentersellskap Juvenalerna, ment til at opføres ved selskabets festlige møder.
Til koncerten har sangerne Tenor: Per Jellum og Basbaryton: Albin Ahl æren af at akkompagneres af pianist David Lau Magnussen. Alle er velkomne!


Koncert i kirken - med Albertslundkoret

Onsdag 6. dec kl. 19.30 
Albertslundkoret afholder julekoncert i kirken.  De indbyder til en skøn aften, hvor publikum tages med på en musikalsk julerejse, og hvilken bedre måde at komme i den rette stemning, end at lytte til julens musik.  


Præsteindsættelse ved højmessen søndag den 3. december kl. 10.00
Vi glæder os over, at vores nye præst Marcus Greiner Hultberg skal indsættes ved højmessen søndag den 3. december kl. 10.00. Provst Søren Nolsøe står for indsættelsen af vores nye kirkebogsførende sognepræst ved denne festlige gudstjeneste, hvor der er gjort lidt mere ud af musik og sang. Bagefter er der reception i sognegården, hvor alle er velkomne. Læs mere om vores nye præst Marcus Greiner Hultberg HER

Koncert med Høje Taastrup Seniorkor

Søndag 26. november kl. 15

Koncert med Høje-Taastrup Seniorkor.Vi skal bl.a. synge nogle fælles julesange/salmer. Bagefter er der en forfriskning i sognegården.Der er gratis adgang. 

Allehelgens aften

Allehelgens søndag d. 5. november kl. 17.00 er der allehelgensandagt.
Det er Thomas Laurberg Vedel, som forestår den stemningsfulde mindeandagt med musik og sang, der kalder på eftertanke, og hvor der er mulighed for, at man kan tænde lys for dem, man har mistet. Bagefter kan man gå en tur på vores smukke kirkegård og evt. lægge en blomst eller tænde et lys på graven.
Alle er velkomne!


Udflugt til Gilleleje med rundvisning og frokost - 

Lørdag den 28. oktober kl. 09.45 til 17.15 går Taastrup Nykirkes løvfaldstur til Gilleleje, hvor vi skal besøge Søfartsmuseet, Gilleleje Kirke og undervejs spiser vi frokost på Fyrkroen. Pris for turen, inkl. forplejning, er 275 kr. Ingen ledige pladser. Se yderligere info her


Foredrag om de danske jøders flugt og fangenskab

Foredrag den 17. september kl 14.00 i Sognegården
I anledning af 80-året for aktionen mod de danske jøder i oktober 1943, og som optakt til årets løvfaldstur, får vi i Taastrup Nykirke besøg af journalist Simon Kratholm Ankjærgaard.

Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod jøderne i Danmark. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk, nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige.
Alle er velkomne. Kaffe og brød koster 20 kr. 


Afskedsreception for Anders Nilsen

Menighedsrådet ved Taastrup Nykirke inviterer alle til afskedsgudstjeneste ved Anders Nilsen søndag den 24. september kl. 10. Efterfølgende er menighedsrådet vært ved en reception i sognegården, hvor der vil være mulighed for at sige farvel og tak til sognepræsten.


Menighedsmøde

Søndag den 20. august er der menighedsmøde i Sognegården.
I forbindelse med kirkekaffen efter højmessen er der menighedsmøde i sognegården med orientering om menighedsrådets arbejde ved formand Torben Evald Hansen.


Sensommersouljazz fredag den 11. august 2023

Forlæng sommervarmen med skøn musik og i godt selskab.

Kl. 18-20 spiller Boogaloo Brothers på kirkepladsen
Fra kl. 16 sælger menighedsplejen kaffe og kage.

Tag selv mad med.
Vi tænder op i grillen og sælger fadøl og sodavand.


Afskedsreception 

 
 

Menighedsrådet ved Taastrup Nykirke inviterer alle til afskedsgudstjeneste ved Johanna Røjkjær Daugaard. Efterfølgende er menighedsrådet vært ved en reception i sognegården, hvor der vil være mulighed for at sige farvel og tak til sognepræsten.

Søndag den 11. juni kl. 10.00

Pinsegudstjeneste og morgenbord

Pinsedag, søndag d. 28. maj kl. 10.00, fejrer vi Pinse og fødselsdag.  

Pinsen kaldes gerne for kirkens fødselsdag. På denne dag fik det gode budskab fra Gud ben og arme, krop i form af de mange mennesker, der hørte det og troede det og bragte det videre. Siden er mange mennesker blevet døbt i troen på kærlighed, tilgivelse, nyt liv og fællesskab.

Kl. 9.00 inden gudstjenesten spiser vi morgenmad sammen
Det er gratis.

Håber at rigtig mange vil benytte sig af denne hyggelige optakt til en festlig pinsegudstjeneste.


Pinse & picnic - 2. pinsedag i præstegårdshaven

Mandag den 29. maj kl. 11.00  er der friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven bag Høje Taastrup kirke.
Gudstjenesten bliver holdt fælles med de andre kirker i Høje-Taastrup Kommune.
Der er kaffe og kage og spejderne sælger pølser med brød og andet godt samt lodsedler.
Klovnen Trampolina laver sjove ballondyr til børnene, og bandet Boogaloo Brothers spiller med på salmerne.
Der er mulighed for at medbringe picnic-kurv. Medbring gerne tæppe eller havestol.


Foredrag v/ Maria Fruerlund Kamp

Søndag den 23. april kl. 14 er der foredrag ved fængselspræst Maria Fruerlund Kamp, som vil fortælle om arbejdet blandt de indsatte og om kirkens særlige opgave inden for murene, hvor også sjælesorgen fylder meget. Det er det tredje foredrag i rækken om mennesker på samfundets skyggeside..
Foredraget afholdes i Sognegården. Alle er velkomne. Kaffe og brød koster 20 kr. 


Bazar Palmesøndag

Søndag den 2. april efter højmessen afholder menighedsplejen en lille basar i kirkens lokaler. Man kan købe sandwich, kaffe, te, kage og der er udsalg af påskedekorationer, hjemmebagt brød og marmelade – alt sammen til fordel for menighedsplejen ved Taastrup Nykirke..


Skærtorsdag - andagt med fællesspisning

Torsdag den 6. april kl. 18.00 holder vi en stemningsfuld andagt i kirken med efterfølgende spisning i sognegården.
Der er lagt op til en åndrig aften i fællesskabets tegn, hvor vi hygger os med lammesteg, god vin og diverse lækkerier.
Middagen ledsages af sange, digtoplæsning og forskellige åndrige indslag - en rigtig hyggelig aften.
Det koster 80 kr. at deltage i spisningen. Der er tilmelding til kordegnekontoret på tlf. 70 10 02 16 (tast 1) eller på mail: kordegn@taastrupnykirke.dk senest den 31. marts. 


Langfredag - Passionsgudstjeneste

Fredag den 7. april kl. 10.00
Langfredag er en dag, der er præget af sorg og fortvivlelse over vores afmagt overfor døden, men som også bærer på håb om udfrielse og forløsning.

En stemningsmættet gudstjeneste uden prædiken, hvor vi hører Bibelens tekster om Jesu lidelseshistorie, ledsaget af salmer og musik.. Sognepræst Thomas L. Vedel forestår tjenesten.


Foredrag v/ Bent Isager-Nielsen

Søndag den 19. marts kl. 14:00  får vi i Taastrup Nykirke besøg af forfatter og tidl. drabschef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, som vil fortælle om nogle af de sager han har haft og de mennesker, han har mødt.
Foredraget afholdes i Sognegården. Alle er velkomne. Kaffe og brød koster 20 kr. 


Samtalerum

Tirsdag 21. marts 2023, kl. 19.00 i Rønnevang Kirke, Taastrup Hovedgade 150, 2630 Taastrup
Oplæg af direktør Claus Raasted, der er leder af ”The College of Extraordinary Experiences” og coach hos McKinsey. Går du rundt og frygter, at din chef eller dine kolleger opdager, hvad du i virkeligheden kan? Eller venter du bare på, at dine omgivelser opdager, at du nok ikke er lige så dygtig som dem? Føler du dig med andre ord som en bedrager? Så er du ikke alene, men lider måske af det udbredte imposter-syndrom. Syndromet omhandler følelsen af ikke at være dygtig nok samt en frygt for, at andre snart vi opdage det.

Gratis adgang. Der serveres chips, nødder, vin og juice. Tilmelding på www.rumtilsamtale.dk. Se det fulde program her


Sogneindsamling

Søndag den 12. marts holder Folkekirkens Nødhjælp den årlige landsindsamling
hvor frivillige går ud og banker på dørene. Hjælpen går til mennesker i nød i verdens brændpunkter: de tørkeramte på Afrikas Horn, mennesker på flugt fra krigen i Ukraine, jordskælvsramte i Tyrkiet og Syrien. Her i sognet bliver det muligt at hjælpe ved at gå en rute søndag den 12. marts. Du kan melde dig som indsamler til Bruno Kaae, tlf. 23 44 61 66 eller e-mail: brunokaae@gmail.com – eller ved at møde op i sognegården søndag den 12. marts kl. 11.00.


Fastelavn - gudstjeneste og tøndeslagning

Søndag den 19. februar kl 14.00 er der gudstjeneste, tøndeslagning og fastelavnsboller
Vi mødes til en festlig familiegudstjeneste for både store og små, hvor vi håber, at alle børnene vil komme udklædte. Under gudstjenesten medvirker FDF’ere og sørøverorkestret, og bagefter slår vi katten af tønden på parkeringspladsen. Vi runder det hele af med at hygge os og spise fastelavnsboller i sognegården, hvor vi kårer de bedste udklædninger, samt kattekonger og -dronninger. - Så kom og vær med til en hyggelig eftermiddag i kirken.


Foredrag - Uro'erne kommer

Søndag den 12. februar kl. 14-16 afholdes det første af en række foredrag om mennesker på samfundets skyggeside.
Forfatter og tidligere kriminalassistent i Københavns Uropatrulje, Tom Guldbæk Olsen, kommer og fortæller historien om Københavns Uropatrulje og om politiarbejdet på Hovedstadens skyggeside.


 

Afskedsreception for Maria Rosted Smith

Menighedsrådet ved Taastrup Nykirke inviterer alle til afskedsgudstjeneste ved Maria Rosted Smith søndag den 29. januar kl. 10. Efterfølgende er menighedsrådet vært ved en reception i sognegården, hvor der vil være mulighed for at sige farvel og tak til sognepræsten.


Kyndelmissegudstjeneste

Onsdag den 1. februar kl. 18.30 er der kyndelmissegudstjeneste
​Vi hilser lyset velkommen ved at tænde lys i kirken, synge sange og høre tekster, som handler om lys og mørke. Det er en stemningsfuld aftengudstjeneste med medvirken fra kirkens korsangere og de lokale FDF’ere. Efter gudstjenesten er der kaffe, pandekager mm i sognegården.


Julegudstjenester

Julegudstjenester for børn juleaften
Lørdag den 24. december kl. 10.00, kl. 11.30 og kl. 13.00 holder vi julegudstjeneste for børn. Igen i år glæder Nisseorkestret sig til at spille ved julegudstjenesten, og vi får besøg af en engel, som går rundt og leder efter noget her på jorden. – Så kom og vær med til en festlig gudstjeneste i børnehøjde, hvor alle er velkomne. 

Gudstjenester
Lørdag den 24. december kl. 14.30: Julegudstjeneste v/ Maria Rosted Smith 
Lørdag den 24. december kl. 16.00: Julegudstjeneste v/ Johanna R. Daugaard 
Søndag den 25. december kl. 10.00: Højmesse v/  Thomas Laurberg Vedel
Mandag den 26. december kl. 10.00: Højmesse v/ Maria Rosted Smith
Søndag den 1. januar kl. 15.00: Nytårsgudstjeneste v/ Anders Nilsen

Nytårs souljazz-koncert 
Søndag den 8. januar kl. 14.00 med Boogaloo Brothers


Nytårsgudstjeneste 1. januar kl. 15

Gudstjeneste søndag den 1. januar kl. 15.00 
Nytårsgudstjeneste v/ Anders Nilsen. Efter gudstjenesten er der også mulighed for at få sig en kop kaffe, et stykke kransekage eller et glas med bobler. Mød op til denne gudstjeneste og ønsk hinanden et godt nytår.


Ro til tro - En stillegudstjeneste

Tirsdag 27. december kl. 19.45
Tirsdag aften holder vi Ro til tro i kirken – en stillegudstjeneste med fokus på ro, meditation, musik og stilhed.
Der vil være musik i kirkerummet fra kl. 19.45 og kl. 20.00 begynder gudstjenesten.
Efter gudstjenesten kan man blive siddende lidt i kirken, eller gå med ind og få et glas vin eller vand.


 
 

Adventsmøde i Menighedshuset 

Torsdag den 24. november kl. 14.30 afholdes det traditionsrige adventsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Vi skruer op for hyggen med julehistorier, bankospil og luciaoptog med Rønnevang Kirkens dygtige børnekor. En hyggelig og god optakt til advents- og juletiden.
Der er tilmelding senest tirsdagen før til Ulla Jensen, tlf. 22 61 31 11 eller Jørgen Eriksen, tlf. 24 61 95 30.


Koncert i kirken - med a cappella koret AmaSing

Fredag 25. nov kl. 18.00 AmaSing indbyder til en skøn aften, hvor publikum tages med på en musikalsk julerejse, der leder tankerne hen på snefyldte skove, ild i pejsen, råhygge, højtidelighed, glæde og bittersødme. Julen står for døren, og hvilken bedre måde at komme i den rette stemning, end at lytte til julens musik, som denne aften bl.a. indbefatter korets fortolkning af Dejlig er Jorden og Betlehems Stjerne, men heller ingen jul uden Disney eller traditionelle amerikanske carols.


Krybbespil og juletræsfest

1. søndag i advent, den 27. november kl 14.00,
inviterer vi til den traditionsrige og hyggelige familie-julegudstjeneste. Kirkens mini-konfirmander opfører et fint krybbespil i kirken og efter gudstjenesten samles vi i salen til kaffebord med nissesaft og kage. Vi skal danse om det flotte juletræ – og hvem ved, måske kommer julemanden forbi igen i år?
Der er en god historie, godteposer og gaver.
NB: Børn bedes medbringe en gave til ca. 10 kr.


Koncert i kirken - Grand Finale med Taastrup Musikforening

Lørdag 12. nov kl. 15.00 er der koncert med Taastrup Musikforening
“Grand Finale” koncert med Peter Langberg, fløjtenisterne Bettina Zielke og Thomas H. Jensen fra Sønderjyllands Symfoniorkester

Peter Langberg var i november 1972 medstifter af Taastrup Musikforening, hvor han gav den første koncert i Taastrup Nykirke sammen med fløjtenisterne Bent Larsen og Ole Birger Pedersen. Han var den gang kirkens nye organist og netop hjemvendt fra en stilling ved Den Danske Kirke i Paris.

Der er reception efter koncerten i kirkens mødelokale, hvor alle er velkomne.


Koncert i kirken

Onsdag 9. nov kl. 19.00 er der koncert med temaet "En verden mellem bas og baryton"

Når man taler om mandlige stemmefag i den klassiske musik, får tenoren ofte det største fokus, men i dette program går vi på dybet i de lavere mandestemmer og udforsker forskellen i karaktererne, både musikalsk og dramatisk. Medvirkende: Albin Ahl - bas, Steven Moore - klaver, Dong Huy Kim - baryton.
Der er som altid gratis adgang


Allehelgens aften 

Allehelgens søndag d. 6. november kl. 17.00 er der allehelgensandagt.
En højtidelig andagt, hvor vi mindes dem, vi har mistet.
Musik, ord og kirkens rum giver plads til at være i sorgen.
Efter andagten, vil kirkegårdens alleer være oplyst af lygter og man kan gå ud og tænde lys på gravsted eller fællesgrav.


Halloween/BUSK gudstjeneste

Søndag 30. okt kl. 10.00 er der Halloween/BUSK gudstjeneste i Taastrup Nykirke
Der er fælles halloween gudstjeneste for Høje Taastrup Kirke, Taastrup Nykirke og Rønnevang Kirke, der afholdes i Taastrup Nykirke. Det er en årlig familiegudstjeneste, hvor spejderne, FDF’erne og Rønnevang kirkes børnekor medvirker. Temaet er dette år HALLOWEEN og kampen mellem godt og ondt, og vi får blandt andet besøg af en skummel trold. Vi lover, det ikke bliver kedeligt! Efter gudstjenesten er der aktiviteter på kirkepladsen, og vi disker op med masser af kage, saft, kaffe og te til alle. 

Børn og voksne er velkomne til at komme udklædte, så find dit bedste halloween kostume frem og kom og vær med til et par (u)hyggelige timer. BUSK står for Børn Unge Sogn Kirke


Udflugt til Møn med rundvisning og frokost

Lørdag den 29. oktober kl. 08 til 18 går Taastrup Nykirkes løvfaldstur til smukke Møn, hvor vi skal
besøge Fanefjord Kirke og Samlermuseet. Pris for turen, inkl. forplejning, er 250 kr. Tilmelding skal ske til kordegnekontoret mellem den 22. september og 14. oktober. Se yderligere info her


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset

Torsdag den 20. oktober kl. 14.30 
er der eftermiddagsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Foredrag v/ Jesper Dupont Birkler: Trankebar - den gamle danske koloni i Sydindien Da Christian den IV i 1618 sendte skibe mod fjernøsten og erhvervede den lille flække Trankebar ved Sydindiens østkyst indledtes et broget stykke dansk kolonihistorie. Det varede til 1845 da Danmark afhænder kolonien til England. Vær opmærksom på, at der tilmelding til Birgit Eckhoff, tlf. 40 85 91 19 eller Ulla Jensen, tlf. 22 61 31 11 senest tirsdagen før.


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 25. september kl. 14-16 
med Frederik Lindhardt, som er søn af tidl. biskop Jan Lindhardt. I foredraget vil han tage udgangspunkt i sin anmelderroste bog ”Lidt af far”, hvor han fortæller om livet med sin demensramte far. På en rørende og medlevende måde vil han fortælle anekdoter, som er både hjertegribende og morsomme, om hvordan det er at være pårørende til en, der er ramt af alzheimers.

Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag. Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Pinsegudstjeneste, dåbstræ og morgenbord

Pinsedag, sønddag d. 5. juni kl. 10.00, fejrer vi dåbsdage, dåbstræ og fødselsdag.  

I Taastrup Nykirke har vi fået et dåbstræ – en flot skulptur til kirkerummet, hvor vi kan fejre dem, der bliver døbt i løbet af året fra pinse til pinse. Dåbstræet vises og introduceres i gudstjenesten.

Pinsen kaldes gerne for kirkens fødselsdag. På denne dag fik det gode budskab fra Gud ben og arme, krop i form af de mange mennesker, der hørte det og troede det og bragte det videre. Siden er mange mennesker blevet døbt i troen på kærlighed, tilgivelse, nyt liv og fællesskab.

Kl. 9.00 inden gudstjenesten spiser vi morgenmad sammen
Det er gratis, man behøver bare at tilmelde sig sendes den  31. maj 2022 til kirkekontoret

Håber at rigtig mange vil benytte sig af denne hyggelige optakt til en festlig pinsegudstjeneste.


Pinse & picnic - 2. pinsedag i præstegårdshaven

Mandag den 6. juni kl. 11.00  er der friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven bag Høje Taastrup kirke.
Gudstjenesten bliver holdt fælles med de andre kirker i Høje-Taastrup Kommune.
Der er kaffe og kage og spejderne sælger pølser med brød og andet godt samt lodsedler.
Klovnen Trampolina laver sjove ballondyr til børnene, og bandet Boogaloo Brothers spiller med på salmerne.
Der er mulighed for at medbringe picnic-kurv. Medbring gerne tæppe eller havestol.

Eftermiddagsmøde i Menighedshuset

Torsdag den 21. april kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Mit Iran 
En dramatisk historie med revolution, gidseltagning og præstestyre. Men der er også et andet Iran - nemlig mit Iran. På det nære personlige plan en fascinerende historie og kultur. Tine har rejst i Iran over en 10- årig periode og vil fortælle om hverdag og fest.  Vær opmærksom på, at der tilmelding til Birgit Eckhoff, tlf. 40 85 91 19 eller Ulla Jensen, tlf. 22 61 31 11 senest tirsdagen før.


Herrerummet

Taastrup Nykirke har et mødested for mænd, som vi kalder Herrerummet. 
Mange har brug for et fællesskab med ligesindede. Et sted hvor man føler sig velkommen.
Vi mødes over en kop kaffe med boller og kage. Vi tager en gang rundt bordet, hvor vi præsenterer os for hinanden. På sigt vil vi invitere nogen til at fortælle om spændende emner, vise film eller andet. Vi vil også arrangere ture rundt i omegnen. Mere herom ved møderne. Som afslutning finder vi øl/vand frem til at gå hjem på. Det koster 30 kr. pr. gang
Møderne foregår i Korsrummet, Birkedalsvej 2, og vi mødes hver anden tirsdag i ulige uger kl. 13-15.

Næste møde er: 29. marts 2022.


Ro til tro - En stillegudstjeneste

Tirsdag 29. marts kl. 19.45
Tirsdag aften holder vi Ro til tro i kirken – en stillegudstjeneste med fokus på ro, meditation, musik og stilhed.
Der vil være musik i kirkerummet fra kl. 19.45 og kl. 20.00 begynder gudstjenesten.
Efter gudstjenesten kan man blive siddende lidt i kirken, eller gå med ind og få et glas vin eller vand.


Hellig 3-kongers koncert

Onsdag 19. januar kl. 19.00
Hellig 3 kongers koncert med Sopran Sofia Warden-Bigom
Orgel og klaver bestyres af kirkens organist Esben Gade
En oplevelse i sang, toner og fortælling kredsende om Hellig 3 konger, men med afstikkere til Nytår og jul. Ved koncerten vil der blive fremført værker af R. Strauss, H. Wolf T. Dubois, G. Mahler, R. Wagner og F. Schubert.
Som altid gratis adgang


Diakonidagen

Søndag den 16. januar kl. 11.00 i Sognegården. 
Hvorfor er der så meget lidelse i verden? – Opstart på vores 2-årige hjælpeprojekt.
Her sætter vi fokus på Bibelsk sjælesorg.
De næste to år støtter vi Bibelselskabet i deres arbejde med at udbrede Bibelsk sjælesorg ude i verden og herhjemme.
Vi får besøg af sognepræst Helle Møller Jensen, som også er feltpræst med udsendelser bl.a. til Irak. Gennem oplæg og praktiske øvelser tager vi livtag med spørgsmålet ”hvorfor er der så meget lidelse i verden” og præsenteres samtidig for hvad Bibelsk sjælesorg er og kan.
Vi serverer en let frokost.


Nytårsgudstjeneste 1. januar kl. 15

Gudstjeneste lørdag den 1. januar kl. 15.00 
Nytårsgudstjeneste v/ Anders Nilsen. Efter gudstjenesten er der også mulighed for at få sig en kop kaffe, et stykke kransekage eller et glas med bobler. Mød op til denne gudstjeneste og ønsk hinanden et godt nytår.


Julegudstjenester

Julegudstjenester for børn juleaften
Fredag den 24. december kl. 10.00, kl. 11.30 og kl. 13.00 holder vi julegudstjeneste for børn. Igen i år glæder Nisseorkestret sig til at spille ved julegudstjenesten, og vi får besøg af vismanden Baltazar, som vil fortælle om verdens første og største julegave. – Så kom og vær med til en festlig gudstjeneste i børnehøjde, hvor alle er velkomne. (Tilmelding er nødvendig, se ovenfor) Ledige pladser til alle tre tjenester.

Gudstjenester
Fredag den 24. december kl. 14.30: Julegudstjeneste v/ Maria Rosted Smith (Tilmelding er nødvendig, se højere oppe på siden) Ledige pladser
Fredag den 24. december kl. 16.00: Julegudstjeneste v/ Maria Rosted Smith (Tilmelding er nødvendig, se højere oppe på siden) Ledige pladser
Lørdag den 25. december kl. 10.00: Højmesse v/ Maria Rosted Smith 
Søndag den 26. december kl. 10.00: Højmesse v/ Thomas Laurberg Vedel
Lørdag den 1. januar kl. 15.00: Nytårsgudstjeneste v/ Anders Nilsen
Søndag den 2. januar kl. 10.00: Højmesse v/ Maria Rosted Smith

Nytårs souljazz-koncert 
Søndag den 9. januar kl. 14.00 med Boogaloo Brothers er desværre AFLYST


Koncert med Høje Taastrup Seniorkor

Søndag 12. december kl. 15
Koncert med Høje-Taastrup Seniorkor. Koret vil bl.a. synge Johannes Møllehaves "De hellige tre konger". Vi skal også synge nogle fælles julesange/salmer. Bagefter er der en forfriskning i sognegården.
Der er gratis adgang, og billetter kan hentes på https://hoejetaastrupseniorkor.dk under: Adgangskort bestilling


Syng sammen - sang aften i sognegården

Torsdag den 2. december kl. 19 til 21 er sidste i år af en række sangaftener i Taastrup Nykirkes sognegård. Organist og stud. theol. Kevin Edelvang introducerer og akkompagnerer fællessangene. Kaffe og brød koster 20 kr.
Kom - og oplev glæden ved at synge sammen med andre


Oplev kunst i sognegården og i præstefløjen af Emily Hahn

Kunstudstilling med Emily Hahn. Kunstneren arbejder med det abstrakte maleri med mange lag, der giver struktur og perspektiv i billedet. Emily Hahn finder ofte sin inspiration i naturen, samt i det åndelige.
Udstillingen kan ses frem til d. 21. november.


Ro til tro - En stillegudstjeneste

Tirsdag 30. november kl. 19.45
Tirsdag aften holder vi Ro til tro i kirken – en stillegudstjeneste med fokus på ro, meditation, musik og stilhed.
Der vil være musik i kirkerummet fra kl. 19.45 og kl. 20.00 begynder gudstjenesten.
Efter gudstjenesten kan man blive siddende lidt i kirken, eller gå med ind og få et glas vin eller vand.


Koncert med Moving Gospel

Onsdag den 1. december kl. 19.00
Koncert med Moving Gospel. Der vil både være swingende gospelhits og smukke julesange, der rører hjertet. Der bliver også mulighed for selv at synge med..

Krybbespil og juletræsfest

1. søndag i advent, den 28. november kl 14.00,
inviterer vi til den traditionsrige og hyggelige familie-julegudstjeneste. Kirkens mini-konfirmander opfører et fint krybbespil i kirken og efter gudstjenesten samles vi i salen til kaffebord med nissesaft og kage. Vi skal danse om det flotte juletræ – og hvem ved, måske kommer julemanden forbi igen i år?
Der er en god historie, godteposer og gaver.
NB: Børn bedes medbringe en gave til ca. 10 kr.


Kom til julehygge og sæt gang i juleglæden sammen med andre børn og voksne

Vi mødes i Taastrup Nykirke den 27. november mellem kl. 15 og 17 og bager julesmåkager og laver juledekorationer.
Derfor skal du være med
Det er skønt at glæde sig til julen sammen med andre, og du går hjem med en juledekoration og småkager i kagedåsen.
Vi hygger os med varm kakao og julemusik, mens vi bager og dekorerer julesmåkager og laver juledekorationer.
Der vil være dekorationspynt, gran, grankogler, oasis, skåle, lys og gode ideer til dekorationerne.
Og der vil være småkagedej, kagepynt, perlesukker, glasur og andet til kagebagningen.
Medbring også gerne selv en kagedej, kagedåse, kagerulle eller dekorationspynt, du har gemmerne. Vi hjælper hinanden med at komme godt i gang med juleglæden.
 
Alle er velkomne: Unge som gamle, med eller uden børn.
Det er gratis at være med, man skal bare tilmelde sig med en besked til Mona eller Vibeke på kordegnekontoret.
Tilmelding på Mail: taastrupnykirke.sogn@km.dk eller Tlf: 7610 0216 – 1


Koncert i Taastrup Nykirke

Søndag den 21. november kl. 17.00

“Efterårsrejse” - En times musikalsk meditation over efterårets stille gang mod mørket, med lyset som et håb i horisonten. Der bydes på franske Chansons, tyske lieder og svenske romancer, af bl.a. Jacques Ibert, Gustav Mahler og Wilhelm Stenhammar. Medvirkende er pianist Mattias Branner og basbaryton Albin Ahl.


Kæmp for kærligheden

Høje Taastrup Provsti tilbyder kurser for par med fokus på kommunikation, konflikthåndtering og værdier i familien. 
Opskriften på det perfekte kærlighedsforhold findes ikke. Men på kurset vil vi arbejde aktivt med at skabe sunde kommunikationsmønstre og blive bevidste om forholdets værdier. Hvert par modtager vejledning i løbet af undervisningen, hvis de ønsker det.
Kurset er en gave, du og din partner giver til hinanden: en weekend med fokus på jeres parforhold og familieliv.
Lørdag og søndag den 30. og 31. oktober kl. 9-17 begge dage. Se mere her


Ro til tro - En stillegudstjeneste

Tirsdag 26. oktober kl. 19.45
Tirsdag aften holder vi Ro til tro i kirken – en stillegudstjeneste med fokus på ro, meditation, musik og stilhed.
Der vil være musik i kirkerummet fra kl. 19.45 og kl. 20.00 begynder gudstjenesten.
Efter gudstjenesten kan man blive siddende lidt i kirken, eller gå med ind og få et glas vin eller vand.


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset Solsortevej 1

Torsdag 16. september kl. 14.30-16.30 Foredragsholder Allan Spangsberg Nielsen
I forbindelse med et re-searchprojekt til en ny bog er der dukket en masse ny viden op og mange spændende skæbner. Antallet af danskere, der kæmpede i den amerikanske borgerkrig på begge sider, anslås til blot at være mellem 1.000 og 1.500 mand. Deres bidrag er naturligvis kun en dråbe i havet i den krig, der kostede 600.000 mand livet.


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset Solsortevej 1

Eftermiddagsmøde  TORSDAG 19. AUGUST KL. 14:30
Musikforedrag om Benny Andersen v/ Flemming Både. Da Benny Andersen døde i 2018 havde han mere end 60 år som professionel digter bag sig. Der bliver i foredraget fortalt om hans tre ægteskaber, der fik stor betydning for hans digte - og der er selvfølgelig masser af fællessang.
Vær opmærksom på, at der er tilmelding til eftermiddagsmøderne. Ring til: Birgit Eckhoff, tlf. 40 85 91 19 eller Ulla Jensen, tlf. 22 61 31 11 senest tirsdagen før. 


Påsken i ord og billeder

Tak til 1.a på Vestegnens privatskole, der har lavet tegningerne.
2. påskedag fortsætter fejringen af opstandelsen. Man kan også sige, at det er dagen derpå. Efter det helt store startskud af en opstandelsesfest hører vi nu om, hvordan Jesus er sammen med disciplene i 40 dage. Det er dagene frem til Kristi Himmelfartsdag. Jesus fortæller disciplene om den opgave, der nu er deres: at de skal gå ud i verden og fortælle om ham og om alt det, de har oplevet med ham. Der vil komme gode dage og hårde dage, men de vil aldrig være alene. Guds Ånd skal komme over dem og vil være med dem alle dage, indtil verdens ende.


Markus-marathon: Hør hele Markus Evangeliet

Vores præst Anders Nilsen har indtalt Markus Evangeliet
Hør kapitel 1-2 Klik her
Hør kapitel 3-4 Klik her
Hør kapitel 5-6 Klik her
Hør kapitel 7-8 Klik her
Hør kapitel 9-10 Klik her
Du kan nu også se, høre eller gense vores seneste videoindslag på kirkens Youtube kanal - Klik her 

Allehelgens aften 

En fredfyldt Allehelgens aften er vel overstået. Trods corona'en lykkedes det at få afviklet arrangementet - på en lidt anderledes måde med musik i kapellet og kaffe på p-pladsen. Man kunne tænde et lys i kirken og mindes sine pårørende.
Se flere fotos på vores Facebookside: 


Allehelgens aften 

Allehelgens søndag d. 1. november kl. 17.00 til 19.00 mindes vi vore døde.
Kirkegården vil være oplyst af lygter og der vil være musik og salmesang fra kapellet med mellemrum. Kirkerummet vil være åbent for et mindre antal besøgende ad gangen, og der vil være mulighed for at tænde et lys. Til gengæld er den annoncerede andagt aflyst pg.a. de skærpede omstændigheder med covid19-smitte. Det vil være muligt at få en kop kaffe i øvrigt. Så kom gerne! Og hold afstand.


Koncertrække

Nedenfor kommer en meget kort præsentation af koncerterne. Der kommer en fyldigere beskrivelse senere.
 
Mandag den 19. oktober kl. 19.00: Fejring af 250-års fødselaren, Ludwig van Beethoven. De medvirkende, trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen, spiller ikke blot musik af den store klassiske komponist, men fortæller også om hans musik, skæbne og samtid. Komponistens liv vil også blive skildret på storskærm.

Tirsdag den 20. oktober kl. 19.00: Johann Sebastian Bach: Tre sonater for viola da gamba og obligat cembalo, som fremføres af Mogens Rasmussen, viola da gamba og Angela Wertenbach, cembalo.

Onsdag den 21. oktober kl. 19.00: Beethovens Sonate for Klaver og Cello nr. 2 i g-mol. Den fremføres af cellist Ida Ben-Hamadou, som er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kristoffer Hersnack Kaad, en ung dansk pianist, der begyndte at spille klaver som 6-årig i Frankrig, hvor han er født.

Torsdag den 22. oktober kl. 19.00: Trio Andersson, Sjølin og Seibæk genfortolker ”Lykkedag”. 20 år efter at digteren Juliane Preisler og komponisten Matti Borg skrev sangcyklussen ”Lykkedag,” opføres værket nu i en ny instrumentation. “Lykkedag” består af 20 sange, der udgør en samlet fortælling om en midaldrende mands rejse i minder og følelser.

Lørdag den 24. oktober kl. 16.00: Programmet byder på en farverig blanding af smukke franske lieder af blandt andre Fauré, nordiske melankoliske toner af blandt andet Sibelius og nogle af operaverdens fineste arier for mezzosopran. De medvirkende er Mia Bergström, svensk lyrisk mezzosopran og Sofia Wilkman, en finsk-svensk liedpianist og akkompagnatør.

Søndag den 25. oktober kl. 16.00: Den norske guitarist og komponist Stian Swensson og den svenske operasanger Albin Ahl vil sammen fremføre og fortolke viser og sange fra den nordiske folkemusikskat. Begge har de musikalske rødder i rockmusik og visesang.

Deltagelse er som altid gratis


Taksigelsesgudstjeneste

Søndag den 18. oktober kl. 10.00 er der taksigelsesgudstjeneste ved Elisabeth N. Børch
Hvis den eneste bøn du bad i hele dit liv, var 'tak', ville det være tilstrækkeligt" - Mester Eckhart (ca. 1260-1328).
Tak er ikke et fattigt ord. Tværtimod. Tak er et ord som binder os sammen, både med hinanden og med Gud. Det éne simple ord åbner os op, og sætter os i relation til hinanden. 
Her fejrer vi taksigelsesgudstjenesten, hvor vi sammen minder hinanden om alt det der er at sige tak for. 


Menighedsplejens årsmøde / generalforsamling

Onsdag den 5. august kl. 19.00 afholder Taastrup Nykirke Sogns Menighedspleje generalforsamling i kirkens lokaler. Formand for Mødrehjælpen i Høje-Taastrup afdeling, Mette Gagner, kommer og fortæller om arbejdet i Mødrehjælpen. Efter kaffen afholdes generalforsamlingen.
 

Dagens hilsen fra Taastrup Nykirke

Med udgangspunkt i dagens tekst fra Johannesevangeliet t 14,1-11, kommer her nogle betragtninger og billeder fra et besøg i Jerusalem.

Venlig hilsen og god søndag
Anders

Klik på dette link eller på billedet for at se det

Man behøver ikke have en Facebook konto for at se det.

2. påskedag. Krølle fortæller for børn og deres voksne

Nu, hvor vi ikke rigtig kan komme hen i kirken, vil fåret Krølle gerne vise børnene og præsten, hvor han taler med Gud og oldefar. Oldefar er død og bor sammen med Gud, men er måske lidt levende alligevel, tænker Krølle

Klik på dette link eller på billedet for at se det
Man behøver ikke have en Facebook konto for at se det
Du kan nu også se eller gense vores seneste videoindslag på kirkens Youtube kanal - Klik her

Hvis man kunne tænke sig at sende en påsketegning til Krølle, så se mere nedenfor.

Hvis der er nogen børn, som har lyst til at lave en påsketegning til Krølle, så gør man sådan her:

Man tegner en påsketegning. Man skriver sit navn for oven et sted, hvis andre skal kunne se, hvem der har tegnet. Man tager så et billede med sin mobiltlf. eller scanner den og sender så billedet vedhæftet i en email til kroelle@taastrupnykirke.dk

Vi vil så forsøge at lægge så mange tegninger som muligt ind på en særlig hjemmeside, som kan ses her:www.tnk.nu/krølle.html

Det kan vare lidt, før tegningen bliver lagt ind, men vi gør det, så hurtigt vi kan.

Stor påskehilsen fra Anders præst og Krølle


Langfredagsandagt fra Taastrup Nykirke

Hør og se Langfredagsandagten fra Taastrup Nykirke på Facebook

Klik på dette link eller på billedet for at se det
Man behøver ikke have en Facebook konto for at se det.
Rigtig god påske til jer alle

Dagens hilsen fra Taastrup Nykirke

Hør og se Dagens hilsen fra Taastrup Nykirke om Påskedugen fortalt af præsterne Elisabeth, Maria og Thomas

Klik på dette link eller på billedet for at se det
Man behøver ikke have en Facebook konto for at se det.
Rigtig god påske til jer alle
 

Eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej 1 er aflyst
Fra Viborg til Verdens Ende - en 3.500 km lang pilgrims-vandring v/ Hans Truelsen.
I mit foredrag fortæller jeg om min beslutning om at trække stikket ud, gå 3.500 km alene og finde mig selv og glæden ved livet. Jeg vil fortælle om den historiske baggrund for Caminoen og om hvordan ideen opstod, og mit liv som alene-pilgrim.


Børnerytmik: resten af forløbet er aflyst grundet corona virus

Nye hold starter torsdag den 30. januar 2020

Hold 1: 1-2 år, kl. 15.45 - 16.30
Hold 2: 2-3 år, kl. 16.45 - 17.30

Yderligere opslyninger om bla. tilmelding kan læses her

 

Babysalmesang: resten af forløbet er aflyst grundet corona virus

Nye hold starter tirsdag den 28. januar 2020

Hold 1: 3-6 mdr.kl. 9.30 - 10.15
Hold 2: 6-12 mdr. kl. 10.30 - 11.15

Yderliger oplysninger om bla. tilmelding kan læses her


Sogneindsamling

Søndag den 8. marts holder Folkekirkens Nødhjælp den årlige landsindsamling
OBS: Vi passer på hinanden. Både ude i verden og herhjemme i Danmark.
Derfor har vi ændret vores årlige landsindsamling fra en dør til dør-indsamling til en digital indsamling. Det gør vi for ikke at være med til at sprede corona-virussen i Danmark.

Men ofrene for klimakrisen har stadig brug for hjælp. Og derfor samler vi ind digitalt i stedet. Se mere på www.noedhjaelp.dk/vaer-med/indsamling

 


Midi-Konfirmand

Gå på opdagelse i kirken
Hej, går du i 5. klasse, og er du vild med at gå på opdagelse, elsker du musik, gode fortællinger og seje løb?
Så har du mulighed for at være med til noget spændende om lørdagen, hvor dine forældre alligevel bare har travlt med kedelige ting som rengøring og indkøb.
Vi kalder det Midi-konfirmand. Se mere på indbydelsen her 
Tilmelding til Thomas, tlv@km.dk senest den 28. februar 2020,
Det foregår lørdage: 14. marts kl. 13-16, 21. marts kl. 11-14, 28. marts kl. 11-14, 4. april kl. 11-13 samt søndag den 5. april kl. 10–12.30


Fastelavn - gudstjeneste og tøndeslagning

Søndag den 23. februar var der gudstjeneste, tøndeslagning og fastelavnsboller
Vi mødes til en festlig familiegudstjeneste for både store og små, hvor vi håber, at alle børnene vil komme udklædte. Under gudstjenesten medvirker FDF’ere og sørøverorkestret, og bagefter slår vi katten af tønden på parkeringspladsen. Vi runder det hele af med at hygge os og spise fastelavnsboller i sognegården, hvor vi kårer de bedste udklædninger, samt kattekonger og -dronninger.
Se fotos fra dette og mange andre arrangementer på vores Facebook side.


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 20. februar kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej 1
Kvinde i en mandeverden v/ Birgitte Jakobsen. Et foredrag om livet som kvindelig politibetjent i en mandsdomineret verden, hvor kvinderne først kom i uniform og blev ansat på lige fod med mændene for knap 40 år siden. Hvordan er det at være kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads, hvor jargon og opførsel ofte er ført an af mændene..


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 16. februar kl. 14-16 
Claus Helweg Ovesen holder foredrag om "Jesus-skikkelsen i dansk kunst fra Guldalderen til i dag"

Gennem de sidste to hundrede år er der faktisk skabt fremragende, religiøs kunst i Danmark. De fleste kender nok Thorvaldsens Jesus og apostlene i Vor Frue Kirke i København, men moderne og nutidige kunstnere som Karl Isakson, Sv. Havsteen-Mikkelsen og de nulevende Arne Haugen Sørensen og Peter Brandes har sandelig også skabt religiøs kunst af høj klasse.
Foredraget følger i store træk Jesu liv og viser, hvordan de centrale hændelser er skildret i dansk billedkunst gennem de sidste 200 år.

Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag. Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Kyndelmissegudstjeneste

Onsdag den 5. februar kl. 18.30 er der Kyndelmissegudstjeneste
​Vi hilser lyset velkommen ved at tænde lys i kirken, synge sange og høre tekster, som handler om lys og mørke. Det er en stemningsfuld aftengudstjeneste med medvirken fra kirkens korsangere og de lokale FDF’ere.
Efter gudstjenesten er der kaffe, pandekager mm i sognegården.
Se fotos fra dette og mange andre arrangementer på vores Facebook side.


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 16. januar kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej 1
Her holder Birgit Drygaard foredrag om Jordan og ikke mindst Petra. Man kommer til Petra gennem en 1,3 km lang smal kløft, hvor man kan se de flotte templer og gravmonumenter, der er udhugget i rosafarvede sandsten – farver man ikke tror er mulige.


Fotos fra Nytårs souljazz-koncerten

Søndag den 5. januar var der jazz-koncert med bobler, kaffe og kransekage i kirken
Souljazz-koncert med Boogaloo Brothers + Sister Elisabeth Børch fik hele salen i Taastrup Nykirke til at svinge med.
Se fotos fra dette og mange andre arrangementer på vores Facebook side.


Nytårs souljazz-koncert

Søndag den 5. januar kl. 14 er der souljazz-koncert med bobler, kaffe og kransekage
Souljazz-koncert med Boogaloo Brothers + Sister Elisabeth Børch i Taastrup Nykirke. Arrangementet foregår i kirken, hvor der som sædvanligt vil blive serveret souljazz med et godt groove. Midtvejs er der også mulighed for at få sig en kop kaffe, et stykke kransekage eller et glas med bobler for de, som har lyst. Så mød op til denne nytårskur. Gratis adgang


Nytårsgudstjeneste

Gudstjeneste onsdag den 1. januar kl. 15.00 
Nytårsgudstjeneste v/ Anders Nilsen. Efter gudstjenesten er der også mulighed for at få sig en kop kaffe, et stykke kransekage eller et glas med bobler. Så mød op til denne gudstjeneste og ønsk hinanden et godt nytår.


Børnehavejulegudstjeneste

Torsdag den 12. december kl. 9.30 og kl. 10.30 er der børnehavegudstjeneste
Taastrup Nykirke inviterer til julegudstjeneste med dukketeater og salmesang for sognets børnehaver.
Børn som ikke går i børnehave og deres voksne er også velkomne.


Jobopslag - kirkegårdsleder søges

Taastrup Nykirke Menighedsråd søger en kirkegårdsleder til ansættelse snarest muligt.
Taastrup Nykirke Sogn er et mellemstort og særdeles aktivt sogn (14.883 indbyggere) med en kirke, en sognegård og kirkegård på 3 hektar.
 
Du får et bredt og alsidigt ansvarsområde, som stiller store krav til både dine faglige og personlige egenskaber. Du bliver daglig leder for en velfungerende arbejdsplads med 3 engagerede medarbejdere samt 2 sæsonarbejdere.

Adventsfest i Menighedshuset

Adventsfest fredag den 6. december fra kl. 18.00 til 21.00
Taastrup Menighedshus, Solsortevej 1, indbyder traditionen tro alle til adventsfest

Udover fællesspisning, vil aftenens program også omfatte bl.a. luciaoptog, adventstale ved regionsleder Kurt Kristensen, samt husets traditionelle Advents-banko. Prisen er 70 kr. for voksne og 30 kr. for børn (4-12 år). Tilmelding til Irene og Svend Erik Hansen senest 2. dec på tel: 4399 0619 eller SMS på 4244 0619 eller mail til: seh@gmail.com


Kantategudstjeneste

Søndag 1/12 kl. 10.00
Kantategudstjeneste – ifm. gudstjenesten første søndag i advent, der er kirkens nytår, opføres J.S. Bach’s kantate, Nun komm der Heiden Heiland for solister, kor og orkester BWV 61 – kirkens organist står for den musikalske ledelse.


Krybbespil og juletræsfest

1. søndag i advent, den 1. december kl 14.00,
inviterer vi til den traditionsrige og hyggelige familie-julegudstjeneste. Kirkens mini-konfirmander opfører et fint krybbespil i kirken og efter gudstjenesten samles vi i salen til kaffebord med nissesaft og kage. Vi skal danse om det flotte juletræ – og hvem ved, måske kommer julemanden forbi igen i år?
Der er en god historie, godteposer og gaver.
NB: Børn bedes medbringe en gave til ca. 10 kr.


Adventsmøde i Menighedshuset 

Torsdag den 21. november kl. 14.30 afholdes det traditionsrige adventsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Vi skruer op for hyggen med julehistorie, bankospil og luciaoptog v/ Rønnevang kirkes dygtige børnekor. En hyggelig og god optakt til advents- og juletiden.


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 17. november kl. 14-16 
H.C. Andersens livsforløb - Foredrag ved dr. theol Kaj Mogensen Der er næppe mange der ved lige så meget om H.C. Andersen som dr. theol. Kaj Mogensen, som med sit storværk "Livet - det dejligste eventyr" med undertitlen "Kristendommen i H. C. Andersens forfatterskab.” - erhvervede sig doktorgraden i teologi sidste år. I dette værk påviser Kaj Mogensen at H.C. Andersen i sit liv styrede efter kristendommen.
Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag. Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Mini-Konfirmand

Gå på opdagelse i kirken:

Mini-konfirmand er for alle børn, der går i 3. klasse. Vi leger og hører fortællinger. Vi synger og kommer rundt i kirken og løser opgaver. Undervejs bliver vi klogere og lærer om kirken og kristendommen. Det foregår lørdage i november 2019.


Mindeandagt

Søndag den 3. november kl. 17.00 er det allehelgens søndag.
Her holder vi andagt i kirken, hvor vi mindes vore døde. Det er Maria Rosted Smith, som forestår den stemningsfulde mindeandagt med musik og sang, der kalder på eftertanke, og hvor der er mulighed for, at man kan tænde lys for dem, man har mistet. Bagefter kan man gå en tur på vores smukke kirkegård hvor kirkegårdens alleer være oplyst af lygter og evt. lægge en blomst eller tænde et lys på graven.
Alle er velkomne!


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 27. oktober kl. 14-16 
Cand. Theol. David Bugge kommer og fortæller om svig og kærlighed i Martin A. Hansens ”Løgneren”

Martin A. Hansens roman Løgneren er ikke blot en af de bedst solgte danske romaner nogensinde. Bogen er tillige en nøgle til forståelsen af forfatterens syn på kærlighed, digt og løgn. Med udgangspunkt i beretningen om Johannes Vig, vil foredraget vise løgnens forskellige omkostninger, men også løfte sløret for, hvordan løgnen undertiden kan indtage en positiv rolle, når den stilles i kærlighedens tjeneste.​
Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag. Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Taksigelsesgudstjeneste og Ydre Missionsdag

Søndag den 20. oktober er der taksigelsesgudstjeneste ved Maria Rosted Smith
Efter gudstjenesten er der en let frokost á 50 kr. Derefter vil medlem af Dansk Armeniermissions bestyrelse Merete Bandak fortælle om kirkens YM-projekt, som går ud på at støtte søndagsskoler og børneklubber i Armenien. Der vil også være kaffe og lotteri, før arrangementet slutter kl. ca. 14. Velkommen til en spændende og hyggelig dag, hvor vi både siger tak og giver noget af vores overflod videre.


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 17. oktober kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej 1
Tibet-livet på verdens tag v/ Torben Brink.
Med Himmelekspressen er det blevet forholdsvis let at komme til Tibet, men det er de færreste, der når meget længere end til Lhasa. På bagsædet af en firhjulstrækker har Torben og hans familie tilbagelagt mere end 3.000 km ad støvede hjulspor langs Himalayas sneklædte tinder. Det var en ekspedition, der bl.a. førte ham til foden af Mount Everest og helt ud til ruinerne af Guge-kongernes palads i det vestlige Tibet, hvor turister stadigvæk er en sjældenhed.


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 22. september kl. 14-16 
Ved mag. art. Frantz Leander Hansen om Fjodor M. Dostojevskij.
Dostojevskijs romaner er befolket af personer i absolutte ydersituationer, hvor der er en knivsæg imellem salighed og fortabelse. Det vrimler med forbrydere af værste skuffe, og samtidig møder vi hellige af største format, og de kan ligefrem erklære hinanden deres ubetingede kærlighed. Foredraget vil give et billede af det teologiske og nihilismen i Dostojevskijs romaner, og det vil blive kædet sammen med en beretning om Dostojevskijs liv, som ikke viger tilbage for den mest spændende roman.
Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag. Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 19. september kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej 1
Jesper Birkler kommer og fortæller om dagligdagen i Nordeuropas mest sikrede fængsel. Han vil fortælle om det kirkelige arbejde, om skyld og straf, om håb og længsel.


Billedkoncert i kirken

Tirsdag den 17. september kl. 19:30 er der koncert i Taastrup Nykirke.
De medvirkende er Dorthe Zielke, trompet og Søren Johannsen, orgel.
Den Store Fortælling er Arne Haugen Sørensens hidtil største maleri. Motiverne er inspireret af centrale bibelfortællinger. De bliver ved denne koncert vist, mens musikalske mesterværker spilles i nye arrangementer for trompet og orgel. Mesterværkerne er af Mozart, Beethoven, Strauss, Sibelius, Mahler, Stravinsky og Wagner..


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 8. september kl. 14-16 
Her tager vi hul på efterårets foredragsrække om kristendommen i litteraturen. Denne søndag får vi besøg af højskolelærer Lene Kirkegaard, som vil tage os med ind i Karen Blixens forfatterskab og komme med eksempler på, hvor kristendommen kan spores i hendes værker.
Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag. Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Andagt i forbindelse med Flagdag

Torsdag den 5. september kl. 10 Andagt i forbindelse med Flagdag.
I dag hædrer vi de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark. 
Der er andagt i Tåstrup Nykirke kl 10. Efter andagten marcheres der til Magdas Park, hvor der er kranselægning og taler. 


Koncert i kirken

Søndag den 1. september kl. 19.30
Koncert med Air de Bravour
Trompet Mikkel J. Berrig, Orgel Lars Sardeman Nielsen, Trompet Bo Fuglsang
Værker af bl.a. Vivaldi, Schubert og Bach
Fri entre.


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 15. august kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej 1.
Foredrag ved skuespiller Tina Christiansen.
Hun er mest kendt for sin medvirken i næsten alle landets revyer, bl.a.Cirkusrevyen, Rottefælden, Nykøbing Falster Revyen og Sønderborg Revyen. I dag kommer hun og underholder om sit kulørte liv i dansk teater.


Sensommersouljazz fredag den 16. august 2019

Forlæng sommervarmen med skøn musik og i godt selskab.

Kl. 18-20 spiller Boogaloo Brothers og Sister (vokal) på kirkepladsen
Fra kl. 16 sælger menighedsplejen kaffe og kage.

Tag selv mad med.
Vi tænder op i grillen og sælger fadøl og sodavand


Pinse & picnic - 2. pinsedag i præstegårdshaven

Mandag den 10. juni kl. 11.00  var der friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven bag Høje Taastrup kirke.
Gudstjenesten blev holdt fælles med de andre kirker i Høje-Taastrup Kommune.
Der var kaffe og kage og spejderne solgte pølser med brød og andet godt samt lodsedler.
Klovnen Trampolina lavede sjove ballondyr til børnene, og bandet Boogaloo Brothers and Sister spiller med på salmerne.
Der var fælles cykeltur fra Taastrup Nykirke og ud til præstegårdshaven, for alle som havde lyst.
Se flere fotos på vores Facebook


Pinsegudstjeneste og morgenbord

Søndag den 9. juni kl. 09.00
Som én af de gode traditioner ved Taastrup Nykirke indbyder vi alle til morgenbord med alt, hvad dertil hører, pinsemorgen. 
Håber at rigtig mange vil benytte sig af denne hyggelige optakt til en festlig pinsegudstjeneste.


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 28. april kl. 14-16 
I den nyeste salmebog fra 2002 optræder Grundtvig med 163 originale salmer og dertil 90 salmer, som er oversat eller bearbejdet af Grundtvig. Det bliver til i alt 253 salmer, og dermed indtager Grundtvig absolut førstepladsen hvad angår antallet. Hans samlede produktion af salmer når ifølge visse opgørelser op på svimlende 1500! Mange af Grundtvigs salmer er folkeeje. Vi synger dem gladelig igen og igen, selv om Grundtvig digtede de ældste for mere end 200 år siden.
Med fhv. præst og provst Peter Balslev-Clausen, der har beskæftiget sig med salmer og salmehistorie siden studietiden og i 1989 tog ph.d. på en afhandling om Grundtvigs salmedigtning, er vi sikret en solid indføring i Grundtvigs salmeunivers. Undervejs kommenterer Peter Balslev-Clausen de salmer, han har udvalgt til fællessang.
Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 25. april kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej
Der skulle pianist Christian Andreasen have besøgt os og spillet og sunget for os. Christian er desværre blevet forhindret i at komme, men I skal ikke snydes for sang og underholdning; vi har nemlig allieret os med PH duoen, der består af kirkesanger Helene Gerup og tidl. museumsinspektør Per Karlsson. De kommer og underholder os med et viseforedrag om PH og hans revyviser.


Foredrag - årsmøde i menighedsplejen

Foredrag i sognegården tirsdag den 23. april kl. 19 
Daglig leder af Paraplyen, Kim Truesen, kommer og fortæller om de nye tiltag han har været med til at indføre


Langfredag - Passionsgudstjeneste

Fredag den 19. april kl. 10.00
Langfredag er en dag, der er præget af sorg og fortvivlelse over vores afmagt overfor døden, men som også bærer på håb om udfrielse og forløsning.

Musikgudstjeneste med læsninger fra passionshistorien under medvirken af sopran Mette Skaarup, som synger ”Bist du bei mir” af J.S. Bach, alt Mia Bergström, som synger ”Fac me vere tecum” af J. Haydn, samt baryton Albin Ahl, der synger ”Schlummert ein” af J. S. Bach – de ledsages af organist Esben Gade, der også spiller værker på orgel. Sognepræst Anders Nilsen forestår tjenesten.


Skærtorsdag - andagt med fællesspisning

Torsdag den 18. april kl. 18.00 holder vi en stemningsfuld andagt i kirken med efterfølgende spisning i sognegården.
Der er lagt op til en åndrig aften i fællesskabets tegn, hvor vi hygger os med lammesteg, god vin og diverse lækkerier.
Middagen ledsages af sange, digtoplæsning og forskellige åndrige indslag - en rigtig hyggelig aften.
Det koster 75 kr. at deltage i spisningen. Der er tilmelding til kordegnekontoret på tlf. 70 10 02 16 (tast 1) eller på mail: kordegn@taastrupnykirke.dk senest den 12. april.


Plejehjemsgudstjeneste i kirken med kaffebord

Tirsdag den 16. april kl. 13.00
En kort påskegudstjeneste for ældre, gangbesværede og andre interesserede.
Kom og hør påskens dramatiske fortælling, syng med på de smukke påskesalmer og oplev stemningen i kirkens rum.
Efter gudstjenesten er der kaffebord med lagkage og fællessang fra højskolesangbogen.
Det er en rigtig hyggelig eftermiddag i godt selskab.
Tilmelding til kordegnekontoret: .


Koncert i kirken

Søndag den 14. april kl. 19.00
"The Crucifixion" af Sir John Stainer, et victoriansk passionsoratorium

Calle Rahmqvist, tenor
Albin Ahl, bas
Sankt stefans kantori
Esben Gade, orgel
Kevin Edelvang, direktion


Børne- og familiegudstjeneste Palmesøndag

Søndag den 14. april kl. 14 En gudstjeneste, der folder påskens fortælling ud. Kirkens midi-konfirmander medvirker ved gudstjenesten og bagefter er der sjov og hygge i sognegården med æggeløb, mulighed for at lave påskepynt sammen og basar og lotteri ved Menighedsplejen.


Aktiviteter for børnefamilier i Taastrup Nykirke

Nyt hold babysalmesang starter op i august 2019 (datoer følger snarest)- Se mere her
Nyt hold børnerytmik starter op i august 2019 (datoer følger snarest) - Se mere her


Midi-konfirmander

Forløb for midikonfirmander i foråret 2019.
Midi-konfirmand. Går du i 5. klasse, og er du vild med at gå på opdagelse, elsker du musik, gode fortællinger og seje løb? Så er midi-konfirmand måske noget for dig. Vi mødes fire lørdage i marts/april, samt palmesøndag. Se mere her.


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 24. marts kl. 14-16 
Send flere penge – B. S. Ingemanns dannelsesrejse.
For to hundrede år siden - i 1818 – drog B.S. Ingemann ud på sit livs rejse. Han var 29 år, var på 6. år forlovet med Lucie, men havde samtidig svært ved at se hvilken retning hans liv skulle tage.  Rejsen førte ham igennem Tyskland, Frankrig, Svejts og Italien, og den blev både længere og dyrere end han havde regnet med.
I dag – 200 år senere – drager en pæn del af den danske ungdom ud for at lære verden at kende, men også for at finde ud af hvem de selv er og hvad de vil med deres liv. Det er dog de færreste der efterfølgende giver rejsen lyrisk form.
Kirsten Jensen Holm er præst, sidder i Ingemann-selskabets bestyrelse og har udgivet en bog om B.S. Ingemanns kristendom: ”Folkekær og dogmatisk ukorrekt”. Hun vil kommentere de salmer af Ingemann, som vi synger undervejs.
Der er som altid fælles kaffebord til 20 kr


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 21. marts kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej
Foredrag v/ Tim Panduro om de danske asociale KZ-fanger, der i slutningen af 1944 og begyndelsen af 1945 blev deporteret til KZ-lejren Neuengamme. Gruppen bestod af folk fra de laveste samfundsklasser, der blev skovlet op og deporteret af tyskerne efter at det danske politi var blevet arresteret.


Sogneindsamling

Søndag den 10. marts holder Folkekirkens Nødhjælp den årlige landsindsamling.
Klimaforandringerne er her, og de er kommet for at blive. Millioner af mennesker er truet af sult og oversvømmelser, og allerede nu må mange forlade deres hjem for at finde mad og sikkerhed. Søndag den 10. marts samler vi ind til de mennesker, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Læs mere om indsamlingens formål på www.noedhjaelp.dk.
Her i sognet bliver det muligt at omsætte sin næstekærlighed til konkret hjælp ved at gå en rute søndag den 10. marts, når Folkekirkens Nødhjælp holder husstandsindsamling. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og meld dig som indsamler til Bruno Kaae, tlf. 2468 2517 eller e-mail: brunok@dsb.dk – eller SMS TUR til 1277 – eller mød op i sognegården søndag den 10. marts kl. 11.


Fastelavn - gudstjeneste og tøndeslagning

Søndag den 3. marts kl. 14.00 er der gudstjeneste, tøndeslagning og fastelavnsboller
Vi mødes til en festlig familiegudstjeneste for både store og små, hvor vi håber, at alle børnene vil komme udklædte. Under gudstjenesten medvirker FDF’ere og sørøverorkestret, og bagefter slår vi katten af tønden på parkeringspladsen. Vi runder det hele af med at hygge os og spise fastelavnsboller i sognegården, hvor vi kårer de bedste udklædninger, samt kattekonger og -dronninger.
Se lidt fotos fra dagen på vores Facebook side


Foredrag

Foredrag i sognegården søndag den 24. februar kl. 14-16 
Her mere end 250 år efter sin død, huskes Brorson som en af Dammarks betydeligste digtere med et fremragende poetisk register og et enestående gehør for sprogets rytmer og musikalitet. Dertil vores måske betydeligste oversætter af udenlandsk lyrik. Han har skrevet uforglemmelige tekster som "Op al den ting" eller "Her vil ties". 

Erik A. Nielsen er litteraturhistoriker. Kandidat i 1969 med dansk hovedfag og tysk bifag. I 1985 blev han dr.phil. med disputatsen Holbergs komik. I 2012 blev han desuden dr.philos. fra det teologiske fakultet ved Universitetet i Oslo. 


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 21. februar kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej
Pensioneret præst og mønsterbryder Lis Bisgård kommer og fortæller om de første kvindelige præster og debatten, der førte frem til 1948, hvor de første tre blev ordineret.


Kyndelmissegudstjeneste

Onsdag den 6. februar kl. 18.30 er der Kyndelmissegudstjeneste
​Vi hilser lyset velkommen ved at tænde lys i kirken, synge sange og høre tekster, som handler om lys og mørke. Det er en stemningsfuld aftengudstjeneste med medvirken fra kirkens korsangere og de lokale FDF’ere.
Se lidt fra aftenen på vores Facebook side


Foredrag

 

Foredrag i sognegården søndag den 27. januar kl. 14-16

Foredragsrækken om gamle danske og fortsat elskede salmedigtere indleder vi med den ældste af dem alle: Thomas Kingo (1634-1703). Vores nabopræst Esper Silkjær, Glostrup, kommer og fortæller om Kingos spændende liv og skønne pompøse salmer. Til fortællingen hører også Kingos verdslige digtekunst. Esper skrev i sin tid speciale om Kingo under teologistudiet i Aarhus. Senere foredrag og radioudsendelser har ligeledes drejet sig om Thomas Kingo. I 1991 fik han ansættelse som sognepræst på Sejerø. Fra 1997-2002 var han generalsekretær i Indenlandsk Sømands-mission og sognepræst ved Eliaskirken i København. Fra 2002 har han været sognepræst i Glostrup.


Menighedsmøde

Søndag den 20. januar er der menighedsmøde i Sognegården.
I forbindelse med kirkekaffen efter højmessen på søndag er der menighedsmøde i sognegården med orientering om menighedsrådets arbejde ved formand Claus Juul..


Eftermiddagsmøde

Torsdag den 17. januar kl. 14.30 var der eftermiddagsmøde i menighedshuset på Solsortevej 1.
Foredraget ved skuespiller Tina Christiansen, er udsat til senere.
I stedet havde man en dejlig sangeftermiddag


Nytårs souljazz-koncert

Søndag den 6. januar kl. 14 var der souljazz-koncert med bobler, kaffe og kransekage
The Boogaloo Brothers anført af kirkens præster Anders "Boogaloo" Nilsen på sax og Thomas L. Vedel på trommer. De har et alsidigt repertoire og et formål om at spille funky jazz til den lyse morgen. Overvældet af sidste års massive fremmøde, har vi også denne gang rykket det ind i kirken, så der er endnu flere sidepladser. Så mød op til denne nytårskur. Gratis adgang


Jule- og nytårsgudstjenester

Julegudstjenester for børn juleaften
Mandag den 24. december kl. 10.00 kl. 11.30 og kl. 13.00 holdt vi julegudstjeneste for børn. Igen i år spillede Nisseorkestret ved gudstjenesten, og vi hørte en fortælling om en dreng, der havde været uartig til jul, og hvad der så skete. – Lidt fotos fra dagen kan ses på vores Facebook side
 
Gudstjenester
Søndag den 23. december kl. 10.00: Højmesse v/ Maria Rosted Smith
Mandag den 24. december kl. 14.30: Julegudstjeneste v/ Johanna Røjkjær Daugaard
Mandag den 24. december kl. 16.00: Julegudstjeneste v/ Maria Rosted Smith
Tirsdag den 25. december kl. 10.00: Højmesse v/ Maria Rosted Smith
Onsdag den 26. december kl. 10.00: Højmesse v/ Anders Nilsen
Søndag den 30. december kl. 10.00: Højmesse v/ Johanna Røjkjær Daugaard
Tirsdag den 1. januar kl. 15.00: Nytårsgudstjeneste v/ Thomas Laurberg Vedel


Børnehavejulegudstjeneste

Torsdag den 13. december kl. 9.30 og kl. 10.30 er der børnehavegudstjeneste
Taastrup Nykirke inviterer til julegudstjeneste med dukketeater og salmesang for sognets børnehaver.
Børn som ikke går i børnehave og deres voksne er også velkomne.


Adventsfest i Menighedshuset

Adventsfest fredag den 7. december fra kl. 18.00 til 21.00
Taastrup Menighedshus, Solsortevej 1, indbyder traditionen tro alle til adventsfest

Udover fællesspisning, vil aftenens program også omfatte bl.a. luciaoptog, adventstale ved præst Johanna Røjkjær Daugaard, Taastrup nykirke, samt husets traditionelle Advents-banko. Prisen er 70 kr. for voksne og 30 kr. for børn (4-12 år). Tilmelding til Irene senest 3. dec: Tel: 4399 0619 eller mail: mailtilseh@gmail.com
 


Krybbespil og juletræsfest

1. søndag i advent, den 2. december kl 14.00,
inviterer vi til den traditionsrige og hyggelige familie-julegudstjeneste. Kirkens mini-konfirmander opfører et fint krybbespil i kirken og efter gudstjenesten samles vi i salen til kaffebord med nissesaft og kage. Vi skal danse om det flotte juletræ – og hvem ved, måske kommer julemanden forbi igen i år?
Der er en god historie, godteposer og gaver.
NB: Børn bedes medbringe en gave til ca. 10 kr.


Adventsmøde i Menighedshuset 

Torsdag den 22. november kl. 14.30 afholdes det traditionsrige adventsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Vi skruer op for hyggen med julehistorie, bankospil og luciaoptog v/ Rønnevang kirkes dygtige børnekor. En hyggelig og god optakt til advents- og juletiden.


Foredrag i Sognegården

Søndag den 18. november kl. 14.00 er der foredrag ved konfliktmægler og forfatter Ruth Juul. Emnet er ”Lær at håndtere konflikter.”
Kom og vær med til en eftermiddag, hvor vi gennem forskellige modeller lærer at se, hvad der sker, når en konflikt tager fart og hvad der skal til for at dæmme op for den.


Fællesspisning

Torsdag den 15. november kl. 17.30-19.00 er der fællesspisning i Taastrup Nykirke.
Der er ikke lagt et særligt program, så der er rum for den frie samtale, samt fællessang.
Der er ingen tilmelding. Pris: 30 kr. for voksne og 15 kr. for børn.
Velkommen til en hyggelig aften!


Allehelgensandagt

Søndag den 4. november kl. 17.00 er der allehelgensandagt.
En højtidelig andagt, hvor vi mindes dem, vi har mistet.
Musik, ord og kirkens rum giver plads til at være i sorgen.
Efter andagten, vil kirkegårdens alleer være oplyst af lygter og man kan gå ud og tænde lys på gravsted eller fællesgrav.


Koncert i kirken

Søndag den 4. november kl. 15.00 Det fantastisk varme og medrivende requiem blev af samtidens kirkelige myndigheder anset for upassende at synge ved sjælemessen. En så farverig og dramatisk fremstilling af de smukke middelalderlige tekster var man ikke vant til. Siden er værket blevet et af musikverdenens største udødelige klassikere.
Ved denne koncert opføres værket af professionelle sangere og et kammerorkester. Esben Gade sidder ved tangenterne, og Kevin Edelvang dirigerer.


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset

Torsdag den 18. oktober kl. 14.30 er der foredrag i Menighedshuset, Solsortevej 1.
Steff Ejlertsen kommer og fortæller om ophold på børnehjemmet Kildebjerget mellem Vejle og Juelsminde.
Der er så mange beretninger om, hvor dårligt børnehjemsbørn er blevet behandlet gennem tiderne. Steff's historie er en fortælling om kærlighed, sorger og glæder fra 10 års ophold på børnehjemmet. Og historien ender godt, lige præcis som godt som hans egen datter synes, at historier skal ende. .


Fællesspisning

Torsdag den 11. oktober kl. 17.30 19.00 er der fællesspisning i Taastrup Nykirke.
Der er ikke lagt et særligt program, så der er rum for den frie samtale, samt fællessang.
Der er ingen tilmelding. Pris: 30 kr. for voksne og 15 kr. for børn.
Velkommen til en hyggelig aften!


Koncertrække i Taastrup Nykirke

Mandag den 1. oktober kl. 19.00: Nordiske tanker

Koncert med basbaryton Albin Ahl og pianist Frederik Malmqvist. Duften af nedfaldne blade, der langsomt formulder i skovbunden. Kulden der smyger sig om kroppen, i de tidlige morgentimer. Mørket der pludselig er der, uden at du har lagt mærke til, at dagen er blevet kort. Det nordiske efterår giver billeder til sjælens melankoli i hele dens dybde. Denne koncert vil kredse om alt det smukke og alt det dybe som efteråret byder os. Med tre af nordens største komponister; Carl Nielsen, Edvard Grieg og Wilhelm Stenhammar, vil basbaryton Albin Ahl og pianist Frederik Malmqvist give deres fortolkning af det nordiske efterårs tanker.

Tirsdag den 2. oktober kl. 19.00: Laurits Dragsted er Bachelor fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 2011. Han har dertil studeret i Paris ved Eugen Indjic og i København ved Jens Elvekjaer og Tim Frederiksen. Han er en efterspurgt kammermusiker og repetitør på musikfestivaler og i kammermusikforeninger, og har nyligt haft optrædener i Firenze og New York. Hans primære fokus er arbejdet med opera og lied-sangere, senest på Opera Nordsjællands opsætning af P. Mascagnis Cavalleria Rusticana og på produktioner af Brundibar af H. Krasa og E. Humperdincks Hans og Grethe. I sommeren 2018 fik Laurits tildelt den Bøhmske fonds musiklegat til at fordybe sig i Bel Canto-traditionen hos Jane Klaviter (Metropolitan Opera) ved et ophold i Firenze. Han er desuden modtager af Admiral Gjeddes Gaards musikpris, Augutinusfondens musiklegat og BCI Performance Award. Laurits spiller et program bestående af musik af Chopin og Mozart.

Onsdag den 3. oktober kl. 19.00: Medvirkende: Ingeborg Børch, mezzosopran, Victor Hugo Diaz, tangosanger/danser og Rune Skov Thomassen, pianist. Denne aften bliver en festlig rejse igennem tangoens passionerede univers, hvor der vil blive opført en bred vifte af vidt forskellige tangoer startende helt fra før tangoen blev opfundet! Blandt andet vil man kunne høre "Habaneraen" fra Bizets opera "Carmen", Mozart, Argentinske traditionelle tangohits samt musikalske overraskelser og eksempler på, hvor tango mødes med andre genrer. For Ingeborg, Victor og Rune er tangoen indbegrebet af livsglæde, skønhed og de helt store følelser - og de glæder sig til at dele det med publikum.

Torsdag den 4. oktober kl. 19.00: Under overskriften ”Sorrig og Glæde” spiller organist og pianist Nicolai Kjølsen værker af bl.a. J.S.Bach, F.Chopin, F.Schubert, E.Satie og N. Kjølsen.

Lørdag den 6. oktober kl. 16.00: Sopran Mette Skaarup akkompagneres af pianist Laurits Dragsted i et program bestående af Lieder fra R. Schumann’s Frauenliebe und Leben, R. Strauss, T. Rangstrøm og Arie Antiche – derudover spiller pianisten to ballader af Chopin.

Søndag den 7. oktober kl. 11.30: Kirkens organist Esben Gade spiller umiddelbart efter højmessen et blandet program på kirkens orgel. Der vil være sørgelig og glad, hurtig og langsom, ind- og udadvendt, men frem for alt vedkommende musik af bl.a. Buxtehude og Balbastre. Koncerten varer ca. 30 minutter.

Vel mødt til koncerter i Taastrup Nykirke, hvor der er gratis entre!


Foredrag med Anders Koppel

Søndag den 23. september kom komponist og musiker Anders Koppel og fortalte om sin opvækst i et fremtrædende musikalsk miljø. Anders Koppel indviede os i sine store oplevelser – musikalsk og på anden vis – i mødet med mennesker og begivenheder. Rigtig mange mødte op til dette inspirerende samvær med en fremragende fortæller, en stor kunstner og et behageligt menneske. Der er var som altid fælles kaffebord. Se flere fotos fra denne hyggelige eftermniddag på vores Facebook.  


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset

Torsdag den 20. september kl. 14.30 er der foredrag i Menighedshuset, Solsortevej 1.
Hør sognepræst og feltpræst Andreas Christensen fortælle om at være udsendt til verdens brændpunkter og om her i landet at skulle være den, der overbringer dødsbud til de faldnes familier. Han vil berette om Danmarks krige i Irak og Afghanistan, hvor han selv har deltaget som præst for de danske soldater. Andreas er en meget levende fortæller, så mød op til et spændende foredrag.


Koncert for kor og orgel

Søndag den 9. september kl. 19 koncert for kor og orgel, hvor professionelle sangere synger til akkompagnement af kirkens orgel. Denne aften fremføres det udadvendte Te Deum af Mendelssohn, et sjældent opført værk, samt den prægtige messe i D-dur af Antonin Dvorak, som hører til romantikkens allerskønneste messer. Kevin Edelvang dirigerer og Esben Gade sidder ved orglet. Kom indenfor og lad dig omsvøbe af varme og lys. 


Andagt i forbindelse med Flagdag

Onsdag den 5. september kl. 10 Andagt i forbindelse med Flagdag. I dag hædrer vi de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark. 
Der er andagt i Tåstrup Nykirke kl 10. Efter andagten marcheres der til Magdas Park, hvor der er kranselægning og taler. 
Se flere fotos på vores Facebook


Foredrag om sorg - Sorgen er en kraft

Tirsdag den 4. september kl. 19-21 Foredrag med Esben Kjær - journalist, vært på P1 og forfatter til bogen ”Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet”.
Bogen skrev Esben Kjær efter at han mistede sin 7-årige søn Sebastian, der døde af kræft.
Foredraget er for mennesker, som har mistet og må leve med sorgen, og det er for alle dem, der måske står lidt famlende overfor mennesker i sorg – usikre på, hvad man må sige og hvad man kan gøre, og foredraget er for dem, der gerne vil lære noget om sorgen, som jo på et eller andet tidspunkt rammer os alle. 


Høstgudstjeneste og Ydre Missionsdag

Søndag den 2. september kl. 10.00 var der høstgudstjeneste ved Maria Rosted Smith. Efter gudstjenesten er der auktion over ”årets høst” til fordel for kirkens Ydre Missionsprojekt. (Medbring gerne høstgaver til auktionen.) Herefter er der  frokost, som koster 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn. Efter frokosten vil kordegn Mona Westh fortælle og vise billeder om YM-projektet, som går ud på at støtte søndagsskoler og børneklubber i Armenien. Der vil også være kaffe og lotteri, før arrangementet slutter kl. ca. 14. Velkommen til en spændende og hyggelig dag, hvor vi både siger tak for vores ”høst” og giver noget af den videre.


Koncert med den amerikanske orgelvirtuos Nathan Laube 

Torsdag den 23. august 2018 kl. 19
Nathan Laube gæstede Taastrup Nykirke hvor de deltagende fik mulighed for at opleve orglet bragt til sin yderste grænse. Nathan Laube hører til verdens absolut førende elite af koncertorganister og er meget efterspurgt som solist.


Sensommer soul jazz - skøn musik, grill og godt selskab

Fredag den 17. august kl. 18-20. Boogaloo Brothers spiller igen deres glade og livsbekræftende souljazz – denne gang på kirkepladsen.
Vi stiller borde og stole op, og sælger øl og vand.
Hvad man derudover ønsker at spise og drikke skal man selv medbringe. Vi tænder op i grillen, hvor man kan grille sin medbragte mad.
Kirkerummet vil være åbent, så man kan sidde lidt dér, mens tonerne fra koncerten strømmer ind.
Vi regner med godt vejr, men rykker ind i kirkens lokaler, hvis det bliver nødvendigt.
Boogaloo Brothers består af: Jens Ulrik Toft: Hammondorgel. Lars Wexøe: Guitar, Thomas Laurberg Vedel: Trommer, Anders Nilsen: Saxofon


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset

Torsdag den 16. august kl. 14.30 lægger vi ud med det første foredrag i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Fra jægerkorps til prædikestol. Vi får besøg af Stephen Egede Glahn som vil fortælle om sit liv som officer og sognepræst. Hvorfor tilbringer et menneske først 24 år af sit voksne liv som soldat for derefter i 26 år at være sognepræst?


Højmesse med præsteindsættelse

Søndag d. 5. august blev Taastrup Nykirkes nye præst Johanna Røjkjær Daugaard indsat i embedet af Provst Søren Nolsøe. Derefter holdt Johanna sin første prædiken samt efterfølgende nadver.


Pinsegudstjeneste og morgenbord

Søndag den 20. maj kl. 09.00 Som én af de gode traditioner ved Taastrup Nykirke indbød vi alle til morgenbord med alt, hvad dertil hører, pinsemorgen. 
Rigtig mange benyttede sig af denne hyggelige optakt til en festlige pinsegudstjeneste.


Pinse & picnic 2. pinsedag i præstegårdshaven

Mandag den 21. maj kl. 11.00 var der gudstjeneste i præstegårdshaven bag Høje Taastrup kirke, Præstegårdsvej 3.
Bandet Boogaloo Brothers spillede til salmesangen. Efter gudstjenesten var der salg af kage, pølser og andet godt ved spejdere og FDF’ere, og der var underholdning for børnene.
En hyggelig og afslappet gudstjeneste i det fri, som afholdes af alle kirkerne i Høje Taastrup Provsti.


Udflugt til Skt Bendts kirke og restaurant Malerklemmen 

Torsdag den 17. maj er der udflugt til Sankt Bendts Kirke i Ringsted og Restaurant Malerklemmen. Billetter á 250 kr. kan købes på kirkekontoret i åbningstiden. Sidste tilmelding er d. 9. maj 2018.
​Afgang: kl 09:50 fra Menighedshuset, Solsortevej 1 og kl. 10:00 fra Grundtvigsvej bag kirken.
Turen går først til Sankt Bendts Kirke, hvor vi får en rundvisning inden vi kl 13:00 skal have en lækker frokostbuffet på restaurant Malerklemmen.
​Kl. 14:30 er der kaffe med æblekage og kl 15:15 går det hjemad med ankomst til Taastrup ca. kl 16:00


Menighedsplejens generalforsamling

Onsdag den 18. april kl. 19.00 afholder Taastrup Nykirke Sogns menighedspleje generalforsamling i kirkens lokaler. Præst Morten Miland Samuelsen kommer og fortæller om menighedsarbejdet for socialt udsatte. Efter kaffen afholdes den årlige generalforsamling..


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset

Torsdag den 19. april kl. 14.30 synger vi foråret ind i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Vi er så heldige endnu engang at kunne byde velkommen til en rørende, sjov og festlig eftermiddag i selskab med pianist Christian Andreasen. Han vil som altid fremføre et underholdende og glædesfremkaldende musikalsk program.


Vinderen af de gyldne sko

Vinderen af De Gyldne Sko. Hvert år har konfirmanderne ved Taastrup Nykirke en konkurrence om hvem der samler flest penge ind ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Vinderen modtager vandrepokalen De Gyldne Sko for godt benarbejde. I år var det Louise Høkilde-Wasmann, der løb af med sejren. Hun samlede 1782 kr. ind til verdens fattige. Flot klaret Louise!


Foredrag og sangeftermiddag om Kirkesangbogen

Søndag den 15. april kl. 14.00 afsluttede vi rækken af sangforedrag om nye salmer og sange til nutidens kirkebrug. Anledningen er Kirkesangbogen, som udkom i 2017 og som vi har anskaffet til vore aktiviteter. Her tog kirkens præst Thomas os med ud på en musikalsk rejse i de salmer, der hører til året og gudstjenesten. Det var en hyggelig eftermiddag i fællessangens tegn! Og der er kaffebord undervejs.


Skærtorsdagsspisning

Torsdag den 29. marts kl. 18.00 holdt vi en stemningsfuld andagt i kirken med efterfølgende spisning i sognegården. Der var lagt op til en åndrig aften i fællesskabets tegn, hvor vi hyggede os med lammesteg, god vin og diverse lækkerier.
Middagen ledsages af sange, digtoplæsning og forskellige åndrige indslag - en rigtig hyggelig aften.


Bazar Palmesøndag

Søndag den 25. marts efter højmessen afholdte menighedsplejen en lille basar i kirkens lokaler. Man kunne købe sandwich, kaffe, te, kage, og der var udsalg af påskedekorationer, hjemmebagt brød og marmelade – alt sammen til fordel for menighedsplejen ved Taastrup Nykirke..


Foredrag og sangeftermiddag om Kirkesangbogen

Søndag den 18. marts kl. 14 fortsatte vi rækken af sangforedrag om nye salmer og sange til nutidens kirkebrug. Anledningen er Kirkesangbogen, som udkom i 2017 og som vi har anskaffet til vore aktiviteter. Her tog kirkens præster Anders og Maria os med på de salmer, der hører til livet og dagen. 
Og der var som altid kaffebord undervejs.


Foredrag i Menighedshuset

Torsdag den 15. marts kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1. Emnet er: Når børnebørnenes forældre skilles.
Ruth Juul, forfatter til ”Barnets bedste – efter skilsmissen”, vil med afsæt i sin bog tage fat på nogle af de vanskelige spørgsmål: Hvor stiller bedsteforældrene sig, når skilsmissen rammer familien? Hvordan hjælper de i en svær tid? Og hvilken rolle skal de tage, hvis der bliver en konflikt?


Landsindsamling

Søndag den 11. marts holdt Folkekirkens Nødhjælp den årlige landsindsamling. Vi håber at få så mange frivillige ud at banke på dørene, at alle sognets borgere får mulighed for at give mennesker i nød en håndsrækning. Fra Tåstrup Nykirke startede man ud fra sognegården kl 11 og indsamlede ikke mindre end  13.188,50 kr. + ca. 900 kr. via MobilePay. Stor tak til konfirmanderne og de øvrige indsamlere og dem, som tog godt imod dem.


Kvindernes internationale bededag

Fredag den 2. marts afholder ”Kvindernes internationale Bededag” gudstjeneste og spisning i Taastrup Nykirke. Kl. 17.30  begynder vi med mad og kaffe á 45 kr. Derefter (ca. kl. 19) er der gudstjeneste ved Maria Rosted Smith. Emnet er ”Gud så, at det var godt”, og det er kvinder fra Surinam, der har lavet oplægget til bøn.


Foredrag og sangeftermiddag om Kirkesangbogen

Søndag den 25. februar kl. 14 fortsatte vi rækken af sangforedrag om nye salmer og sange til nutidens kirkebrug. Anledningen er Kirkesangbogen, som udkom i 2017 og som vi har anskaffet i et passende antal til vore aktiviteter. Den blev taget i brug i januar. Vores fortæller var præst og salmedigter Hans Anker Jørgensen, der har seks salmer med i 2002-udgaven af salmebogen og optræder med to nye i Kirkesangbogen.  Hans Anker Jørgensens salmer er formuleret i et sprog, som appellerer til moderne mennesker, og hans salmer kredser ofte om retfærdighed og omsorg for samfundets nederste. Det var en spændende eftermiddag i sognegården med fællessang, fortælling og debat. Og der var kaffebord undervejs.


Foredrag om Dansk Kherwara Mission

Torsdag den 15. februar kl. 14.30 er der eftermiddagsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Anne-Birthe Ottsen vil fortælle om pigehjemmet i Kherwara, hvor Dansk Kherwara Mission giver fattige piger en værdig opvækst, mad, tøj og skolegang. De yder også økonomisk hjælp og vejledning til videre uddannelse.
Kom og hør det spændende foredrag.


Fastelavn - gudstjeneste og tøndeslagning

Søndag den 11. februar kl. 14.00 var der gudstjeneste og tøndeslagning.
Sørøverorkestret spiller til gudstjenesten. De lokale FDF’ere medvirker.
Der er tøndeslagning på kirkepladsen og fastelavnsboller i sognegården.
Børn og voksne inviteres til at komme udklædte. Vi præmierer den bedste udklædning og kårer årets kattekonger og kattedronninger.


Kyndelmissegudstjeneste

Onsdag den 7. februar kl. 18.00 var der Kyndelmissegudstjeneste
​Vi hilser lyset velkommen ved at tænde lys i kirken, synge sange og høre tekster, som handler om lys og mørke. Det er en stemningsfuld aftengudstjeneste med medvirken fra kirkens korsangere og de lokale FDF’ere.


Foredrag og sangeftermiddag om Kirkesangbogen

Søndag den 28. januar kl. 14.00 tog vi hul på forårets sangeftermiddage om Kirkesangbogen, der udkom sidste år. Denne første ud af fire sangeftermiddage, fik vi besøg af præst Iben Krogsdal, som er en af de mest interessante og kendte forfattere til nyere salmer. Næste gang er søndag den 25. februar kl. 14 hvor præst og salmedigter Hans Anker Jørgensen, der har seks salmer med i 2002-udgaven af salmebogen og optræder med to nye i Kirkesangbogen, vil underholde os. Alle er velkommen, så kom og vær med til en spændende eftermiddag i sognegården.


Eftermiddagsmøde i Menighedshuset om Steen St. Blicher

Torsdag den 18. januar kl. 14.30 er der foredrag om Steen Steensen Blicher i Menighedshuset på Solsortevej 1.
St. St. Blicher begyndte at skrive af nød. Han manglede i den grad penge til præstegårdens drift og skrivningen bar frugt: både i pengepungen og i den danske litteratur. Niels V. Andersen fortæller om St. St. Blichers liv og levned på den jyske hede.


Nytårs souljazz-koncert

Søndag den 7. januar kl. 14 var der souljazz-koncert med bobler, kaffe og kransekage
The Boogaloo Brothers anført af kirkens præster Anders "Boogaloo" Nilsen på sax og Thomas L. Vedel på trommer. De har et alsidigt repertoire og et formål om at spille funky jazz til den lyse morgen. Overvældet af sidste års massive fremmøde, har vi denne gang rykket det ind i kirken, så der er endnu flere sidepladser. Så mød op til denne nytårskur. Gratis adgang


Julegudstjenester for børn juleaften

Søndag den 24.12. kl. 10.00 og kl. 11.30 og kl. 13.00 holder vi julegudstjeneste for børn.
Igen i år spiller Nisseorkestret ved gudstjenesten og vi får besøg af vismanden Balthazar, som vil fortælle om verdens største julegave.
Så kom og vær med til en festlig gudstjeneste i børnehøjde, hvor alle er velkommen!
Der er traditionel julegudstjeneste kl. 14.30 og kl 16.00


Børnehavejulegudstjeneste

Torsdag den 14. december kl. 9.30 og kl. 10.30 er der børnehavegudstjeneste
Taastrup Nykirke inviterer til julegudstjeneste med dukketeater og salmesang for sognets børnehaver.
Børn som ikke går i børnehave og deres voksne er også velkomne.


Julekoncert med Marie Carmen Koppel

Tirsdag den 5. december var der julekoncert med Marie Carmen Koppel i kirken
Marie Carmen Koppel er Danmarks ukronede soul- og gospeldronning. Med sin uforlignelige stemme og musikalske feeling synger hun sig helt ind under huden på sit publikum, og man går aldrig uberørt fra en af hendes koncerter.
Marie Carmen Koppel har gennem en årrække opbygget et stort og trofast publikum og har haft stor succes bl.a med sit julealbum "A Merry Little Christmas". Marie Carmen Koppel akkompagneredes af sin pianist Steen Rasmussen og sin bror på sax.


Krybbespil og juletræsfest

1. søndag i advent, den 3. december,
samledes vi til den traditionsrige og hyggelige familie-julegudstjeneste. Kirkens mini-konfirmander opførte et fint krybbespil i kirken og efter gudstjenesten samledes vi i salen til kaffebord med nissesaft og kage. Der blev danset om det flotte juletræ – og selveste julemanden kom forbi !!
Der var desuden en god historie, godteposer og gaver.


Adventsfest i Menighedshuset

Adventsfest fredag den 1. december fra kl. 18.00 til 21.00
Taastrup Menighedshus, Solsortevej 1, indbyder traditionen tro alle til adventsfest

Udover fællesspisning, vil aftenens program også omfatte bl.a. luciaoptog , adventstale ved præst Flemming Bak Poulsen, Rønnevang kirke, samt husets traditionelle Advents-banko. Prisen er 70 kr. for voksne og 30 kr. for børn (4-12 år).
 

Julekoncert med Con Brio-koret

Torsdag den 30. november var der julekoncert med Con Brio-koret i kirken
Con Brio-koret er et blandet kor med et alsidigt repertoire af både kirkelig og verdslig musik, med både nyt og gammelt. Koret skal til foråret opføre Mozarts Requiem, og til julekoncerten i Taastrup Nykirke fremførte koret med dirigent Signe Krog-Meyer og pianist Mimi Kjær Dulong åbningssatsen fra det berømte værk. Desuden bød koret på tre Halleluja-sange foruden naturligvis en blandet buket af danske og engelske julesange. 


Adventsmøde i Menighedshuset 

Torsdag den 23. november kl. 14.30 afholdes det traditionsrige adventsmøde i Menighedshuset på Solsortevej 1.
Vi skruer op for hyggen med julehistorie, bankospil og luciaoptog v/ Rønnevang kirkes dygtige børnekor. En hyggelig og god optakt til advents- og juletiden.


Foredrag om Katharina von Bora - Luthers hustru

Søndag 12. november foredrag i kirken v/ Erik Jakob Petersen, sognepræst emeritu​s
Katarina von Bora var Martin Luthers ægtefælle. Hendes liv var dramatisk. Allerede som barn blev hun givet i kloster pga. familiens fattige forhold. Hun betragtes med rette som den første lutherske præstekone – et forbillede for alle husfruer, der ikke giver køb på deres selvstændighed.
Gratis entré


Alle Helgens koncert - Requiem af Gabriel Fauré 

Søndag den 5. november var der koncert i kirken
Foruden et kor på 8 mand samt 4 instrumentalister var sopran Charlotte Haugaard og Albin Ahl, der sang bas, solister i dette usædvanlige smukke og elskede værk, der netop knytter sig til Alle Helgen.
Kevin Borbye Edelvang leder og dirigerer.
En rigtig spændende koncert.


BACH & LUTHER

Søndag den 29. oktober var der koncert i kirken
Denne aften blev alle sejl sat til, da 500-året for reformationen blev fejret i Taastrup Nykirke. På programmet var to kantater af J. S. Bach "Ein Feste Burg ist unser Gott" samt "Nun danket alle Gott." To for tiden typiske kantater, hvoraf den første har tekst af Martin Luther. Mellem kantaterne blev der spillet første Brandenburg koncert, ligeledes af J. S. Bach, der som ingen anden var kendt for at have skrevet musik, der bruger reformationens tanker og tekster.