Arkitektur

Kirkens indre - Byen skabte kirken

Taastrup Nykirke blev tegnet af en ung arkitekt ved navn Holger Jacobsen. Jacobsen havde på en rejse til Italien været så dybt fascineret af en norditaliensk kirke kaldet San Fermo Maggiore, at han brugte den som forbillede og inspiration for Taastrup Nykirke.

Til højre ses San Fermo Maggiore som den ser ud i dag i Verona. Det italienske forbillede har præget kirken både i opbygning og i indretning. Holger Jacobsen fulgte fx. den italienske tradition om at placere tårnet ved siden af selve kirkebygningen.
Ved at placere tårnet således sørgede Jacobsen nemlig for, at tårnet knejsede majestætisk for enden af Jernbane Allé. Denne placering, sammen med tårnets sydeuropæiske udseende, skulle gøre kirken til byens vartegn.

 

 

Kirkens hovedindgang mod øst

At hovedindgangen er placeret mod øst og koret mod vest, skyldes vejens forløb. Holger Jacobsen ville gerne have, at indgangen vendte ud mod Jernbane Allé for at byde menigheden velkommen.

 

Kirkens indre

Taastrup Nykirke skulle have plads til hele 300 kirkegængere, men det krævede, at kirken blev meget stor, og det var der simpelthen ikke penge til. 

I stedet fik Holger Jacobsen den ide, at bygge pulpiturer (balkoner) i begge sider af kirkerummet.
Det løste faktisk pladsproblemet, men i stedet opstod et nyt problem: Kirkegængerne på pulpiturerne ville få vanskeligheder ved at se præsten.

Derfor vendte Jacobsen sig igen mod sit italienske forbillede og besluttede at hæve hele koret og dermed alteret. 

Sognerådsformanden Hans Mortensen støttede op om denne ide, og bidrog selv til løsningen af problemet ved at donere en højt hævet murstensprædikestol, som kunne ses fra alle vinkler i kirkerummet.

Træ og udskæringer.
Arkitekten Holger Jacobsen havde udsmykket kirken med usædvanligt meget træ, ligesom man havde gjort det i den italienske kirke San Fermo Maggiore.

Loftet i San Fermo Maggiore
  
Træet blev brugt til stolesæder, pulpiturer, altertavler og anden udsmykning, men nok mest iøjenfaldende til kirkens imponerende hvælvede loft. Men for at gøre kirkens indre helt specielt og storslået måtte Jacobsen inddrage kunstmaler Christen Nielsen Overgaard.

 

Overgaards fantastiske udsmykninger
Overgaard var et af de mange bysbørn, som siden 1902 havde været engageret i kirkeprojektet som medlem af kirkekomiteen, og han kastede sig derfor gladelig over projektet.

Helt frem til 1918 udførte Overgaard løbende udsmykningsarbejder i kirken sponsoreret af indsamlinger og donationer fra sognet.
Han er mesteren bag udsmykningen af hele det hvælvede kor- og skibsloft, altertavlen, krucifikset og alterdugen. 

 
Kirkens glasmosaikker
Overgaard er ligeledes designeren af kirkens glasmosaikker, som er en gave fra byens fabrikant Hugo Dorph.
 

De to træskulpturer
De to store figurer, der er placeret på pulpiturerne, er lavet af billedhuggeren Charles Lindstrøm. Skulpturerne forestiller Peter med Nøglen og Paulus med Sværdet, og er lavet af to store elmetræer, som man måtte fælde da man skulle bygge kirken.

Døbefonten
Stenhuggerne Hans og Jørgen Larsen er ophavsmænd til den smukke døbefont i klæbersten, og til hovedindgangens tympanon. Som stort set alt andet i kirken er også døbefonten en donation fra endnu et bysbarn, nemlig den lokale murermester L. Laugesen, der i øvrigt stod for kirkebyggeriets entreprise.

Byen skabte kirken
Da kirken endelig stod færdig den 15. december 1907 havde Taastrup virkelig fået sin helt egen kirke. Taastrup Nykirke var byens projekt, og det var byens borgere og deres engagement og rundhåndede gaver, som havde skabt og formet den kirke, som vi ser i dag.

Skibet Betania
Som et sidste bevis på dette skænkede billedskærer Overgaard i hævd med gamle danske traditioner kirken et stort træskib, som man døbte Betania.
Med denne prik over i’et kunne kirken indvies, og Taastrups borgere kunne nu besøge og beundre virkeliggørelsen af det projekt, som de alle havde været så stor en del af.